Helle i samtaler med Ninka

Anne Wolden Rætinge
ISBN 8792425046, 202 sider, 2011, Kastaniehøj

I forlængelse af diskussionen om kvinder og ledelse er bogen “Helle – i samtaler med Ninka” en interessant og relevant bog om Helle Thorning-Schmidt. Her er en kvinde, som ikke vil lade køn, fordomme eller traditioner, forhindre karrieren. Det er historien om en kvinde, som virkeligt har kæmpet for at nå sine mål – og som samtidigt er repræsentant for den nye generation af kvinder, som både er kvinde og en ambitiøst erhvervsperson. Hun er ikke bange for magt, hun sidder ikke bag ved manden og trækker i trådene, hun træder i karakter – og hun vil noget.

I bogen hører man også tættere på Helle som privatperson, hører om hendes grundlæggende værdier, og hvorfor det netop er Socialdemokratiet, som er blevet hendes ståsted.

Altså rigtigt relevant læsning for alle, som gerne vil forstå lederen af vores lille Danmark.