Flow – følg glæden og energien
Lisbeth Ejlertsen
ISBN 978-87-638-0581-0 277 sider, 2007, Forlaget Rosinante.
Bogen er velskrevet og en blanding af videnskabelige henvisninger, værktøjer og inspiration. Der er rigtig mange gode kildehenvisninger både på bøger og film. Og den bekræfter igen og igen, at du skal gå med energien og glæden i stedet for at arbejde imod den. Når vi følger det, der bevæger os inden i, åbner vi os og får hjælp til at udfolde vores potentiale. Bogen stiller en masse spørgsmål, der får dig til at tænke over, om du følger dit eget flow, og lever det liv, der er allerbedst for dig.